Henrik Ruben Genz’ nye film “Gud taler ud” er indspillet i Risskov ved Aarhus. Filmen er baseret på Jens Blendstrups selvbiografiske roman fra 2004.
I et parcelhus på en villavej i Risskov regerer Uffe – far, psykolog og selvbestaltet almægtig Gud, der styrer sine omgivelser med hård, kærlig og finurlig hånd. Uffes mange-årige patienter er efterhånden blevet hans disciple, og hans egen lille menighed huses i de gulbrune rammer, hvor der lidt for livligt diskuteres og drikkes i et væk.
Uffe har tre sønner. Den ældste søn Mikkel er flyttet hjemmefra. Den mellemste søn Thomas forsøger at tage en HF, på trods af at han ikke tør bevæge sig væk fra hjemmet, hvilket han heller ikke tør fortælle Gud. Så Thomas beskyttes af Gerd Lillian, den evigt gode mor og kone og hele familiens faste holdepunkt. Midt i alt dette står den yngste søn Jens på tærsklen til at blive lidt mere voksen og med et talent, der er ‘gudsbenådet’ – han kan skrive. Et oprør mod Gud ulmer i det stille blandt sønnerne og Gerd Lillian.
Søren Malling har den altoverskyggende hovedrolle som Gud/Uffe, mens rollen som hans kone Gerd Lillian spilles af sangerinden Lisa Nilsson. Jens spilles af filmdebutant Marcus Gert, og herudover medvirker blandt andre Jesper Asholt, Jacob Kvols og Maria Erwolter.
Bo hr. Hansen har skrevet manuskript, Jørgen Johansson er fotograf og Kasper Leick klipper. Signe Leick Jensen og Morten Kaufmann producerer for Toolbox Film i koproduktion med Deluca Film med produktionsstøtte på 6,0 million kr. ved filmkonsulent Mikkel Munch-Fals og med regionalstøtte på 2,1 million kr. Filmen laves i samarbejde med TV 2 og Den Vestdanske Filmpulje, og Scanbox Entertainment distribuerer med biograf premiere i den 21. september 2017.
Besøg og skriv evt. på den danske Wikipedia side her.