EKSTRAVISNING I GRAND TEATRET DEN 21. JANUAR
Den hollandske landskabsdesigner Piet Oudolf er kendt for sine revolutionerende beplantninger i store projekter som f.eks. The High Line i New York. Han har skabt en ny stil, som forener det vilde med det tæmmede. Hans haver er selvstændige kunstværker, der vender op og ned på traditionelle opfattelser af skønhed og forfald. I denne anmelderroste og prisvindende dokumentar kommer vi helt tæt på Piet Oudolfs haver og hans kreative proces. Introduktion v. Mette Skjold fra SLA-landskabsarkitekter.