Brunhilde Pomsel arbejdede for en af verdenshistoriens værste forbrydere. Fra 1942 til 1945 var hun stenograf og sekretær i Joseph Goebbels’ propagandaministerium. I ET TYSK LIV får vi igennem hendes egne ord indsigt i ondskabens banalitet. Pomsel var, og det vedkender hun sig, en medløber. Hun interesserede sig ikke for tidens politiske klima, men var optaget af sit job, af pligt følelsen og trangen til at høre til. Det var først efter krigen, at det fulde omfang af nazisternes uhyrligheder stod klart for hende. Igennem hendes livshistorie og åbenhjertighed konfronteres vi med et spørgsmål – hvis relevans er lige så påtrængende i dag som dengang – om vores personlige medansvar for politiske begivenheder og konsekvenserne af en tilbagevendende nationalisme og populisme.
Bliver vores generation den næste til at sige: »Vi ønskede ikke at vide det«?
BIOGRAF 