’Io sono l’amore’ (allerede vidt berømmet under sin engelske titel ’I Am Love’) er en lidenskabelig kærlighedshistorie indrammet af kulinariske lækkerier og åndeløst smukke italienske in og – eksteriører. Emma (Tilda Swinton) er hustru og mor i en velbjerget italiensk familie, der styres af traditioner og pligter. Hendes liv går med at organisere familie og tjenestefolk og planlægge opulente middage og selskaber, men så sætter et tilfældigt møde med en indtagende ung mand hendes hjerte i brand – og hun må betale en højere pris, end hun nogensinde havde kunnet forestille sig. Instrueret af Luca Guadagnino (A BIGGER SPLASH, CALL ME BY YOUR NAME).