Falsk varebetegnelse
Traileren, som du måske lige har set, er falsk varebetegnelse. Da jeg først så den, fik jeg ikke særlig meget lyst til at se filmen. Som Ida Rud skriver i Ekko, så troede jeg, at jeg vidste, hvad filmen handlede om. Det gjorde jeg så slet ikke. Men det gode var, at jeg blev overordentligt positivt overrasket. Ikke mindst over den helt overvældende præstation af hovedrolleindehaveren, Ardalan Ismaili, der spiller r**** ud af bukserne på de fleste danske skuespillere. Som de fleste anmeldere blev også jeg blæst bagover.
Flere toppræstationer
Milad Alami hedder instruktøren, iraner, opvokset i Sverige. Han har så meget styr på de dramaturgiske virkemidler, og vi bliver simpelthen hevet rundt ved næsen, fordi vi hele tiden tror, vi ved, hvad der sker om lidt. Vi bliver snydt som i en god thriller, men der er bare hverken biljagter, mord eller kriminelle gangstere.
Esmail er kommet hertil fra Iran, og vi følger ham dag og nat i Danmark. Om dagen som sort flyttemand og i sin usle hybel i Tingbjerg, om aftenen som forfører på en smart natklub. Vi bliver hurtigt klar over, at han ønsker at gifte sig til en opholdstilladelse, men hans ageren er alligevel gådefuld. Kun langsomt – og ufuldstændigt – forstår vi, hvad der driver ham.
Sara
Da han, sent i filmen, møder Sara (også storartet spillet af musikeren Soho Rezanejad), der er født i Danmark af iranske forældre, slår det huller i hans plan, som han muligvis ikke var i stand til at gennemføre alligevel, aner vi.
Jeg blev ramt
Det er en meget usædvanlig film – især i et dansk perspektiv. Vi skal ikke have ondt af indvandrerne, vi skal ikke forføres, vi skal ikke grine smørret, vi skal ikke være fluer på væggen til et familiedrama. Næh, vi skal mærke et andet menneskes smerte uden filter, men alligevel underligt nøgternt. Med andre ord, gennemført udansk.
Det var stort, syntes jeg, og jeg synes, mange flere burde opleve det.
***
Forfilm
Jeg havde set alle forfilmene før, men jeg har ikke tidligere skrevet om ‘Breathe’. Den skal jeg ikke se – skønt den har flere elementer, jeg normalt falder for: Claire Foy i den ene hovedrolle, historisk, britisk, så er den simpelthen skåret over en lidt for velkendt læst. Og der er så mange andre film, jeg glææææder mig til. Så for tredje gang forfilm til ‘Isle of Dogs’. Jamen, jeg kan da slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til at se den! Jeg tror, halvdelen af mine favoritskuespillere har lagt stemmer til hundene!
***
Néné er fast gæste-blogger på Biograf-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.
BIOGRAF 