Suspense til sidste sekund

Scroll down to content

‘Beast’ er en thriller langt over gennemsnittet. Den har to nye, unge skuespillere i hovedrollerne, den bruger ikke nogle fiffige fortælle-tricks, den foregår på Jersey af alle steder, og selv trænede filmgængere kan ikke gætte, hvordan den ender. Og det er ikke, fordi den ender på usandsynlighedens overdrev, som man ellers jævnligt ser, men simpelthen fordi manuskriptet bare er SÅ godt.

mv5bmtg5ote0nji1ov5bml5banbnxkftztgwntm1ody5ndm-_v1_sx1500_cr001500999_al_

Jessie og Johnny

Jeg er helt pjattet med de to skuespillere, Jessie Buckley og Johnny Flynn. De er en del af en ny trend, som jeg glæder mig over – nemlig at de ikke er *pæne*. De har udstråling – masser af det – og de har filmisk presence, noget der gør meget mere for en film end bare skønhed. Har nu læst om Buckley i Wikipedia og forstår, hvor jeg har set hende før. Nemlig i den glimrende tv-serie Taboo. Kuriøs detalje om Flynn: det ar, han har i ansigtet, er ægte – han blev bidt af en hund som barn.

Ægte spænding

Filmen er virkelig spændende, men som Politikens anmelder Søren Vinterberg så rammende skrev ($$$) “Frem for alt økonomiserer filmen nemlig sikkert med sin suspense-kapital”.

Instruktøren er OGSÅ debutant, han hedder Michael Pearce, og man kan da godt begynde at glæde sig til hans næste film allerede. Han har selv skrevet manus.

***

Forfilm

Wonderful Copenhagen

Umiddelbart ligner det en solid dansk spændingsfilm som så mange andre. Er den mere end det, er det ikke noget forfilmen afslører.

Sweet Country

Forfilmen siger mig intet om, hvorvidt den her film hæver sig over gennemsnittet. Jeg bliver nok nødt til at læse om den, inden jeg beslutter, om jeg vil se den.

Åbenbaringen

Men den her, der lige har haft premiere, glæder jeg mig meget til at se. Et virkelig interessant tema belyst på en måde, der nok egner sig vældig godt til film. Sikke en opgave at blive sat på!

***

Néné er fast gæste-blogger på Biograf-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: