🌜🌜🌜🌜🌜
Og med mirakler mener jeg i denne sammenhæng, filmiske mirakler. Om titlens Åbenbaring (mirakel) rent faktisk har fundet sted, må du se filmen for at finde ud af.
Stærke og skrøbelige
Det er en helt vidunderlig film med to hovedpersoner, der både er meget stærke og meget skrøbelige. Journalisten Jaques Mayano er ramt af en alvorlig livskrise efter at hans mangeårige arbejdskollega og ven blev dræbt af en bombe få meter fra ham. Lad mig sige det sådan; han er ikke nogen hyggeonkel. Vincent Lindon (som jeg ikke kendte) fremstiller ham både brysk, inderlig og sårbar.
Mirakel-evaluering
Han bliver inviteret til Vatikanet, hvor han af en fransk biskop bliver bedt om at udfolde sine evner som undersøgende journalist på en angivelig åbenbaring, der skulle have fundet sted i Frankrig. I lighed med Saint Bernadette fra Lourdes (1858) har den unge pige Anna haft en åbenbaring ude i skoven, hvor Jomfru Maria har vist sig for hende og talt til hende. Nu er det ved at blive for meget for den katolske kirke, for omkring stedet og pigen er vokset en ren industri, hvor busser fyldt med pilgrimme ankommer til den lille landsby hver dag. Mayano bliver en del af en slags tribunal bestående af en præst, en teolog, en psykiater m.fl., der skal vurdere, om der er tale om en ægte åbenbaring. De etablerer sig i nogle lokaler i byen, hvor de mildest talt ikke er populære. Her interviewer de alle, der har haft noget med sagen at gøre – ikke mindst Anna, der nærmest allerede er helgenkåret.
Et kig ind i Vatikanet
Mayano er ikke troende, så er som udgangspunkt max skeptisk overfor en åbenbaring. Han bliver imidlertid provokeret af de gejstliges tilgang, der slet ikke er lyttende eller åben, men på forhånd fastlåst på, at der IKKE er tale om en ægte åbenbaring. I et par vidunderlige klip ser vi, hvordan tykke rapporter om mirakler arkiveres i Vatikanet. Den eneste anden i tribunalet, der forholder sig åbent til spørgsmålet, er psykiateren. Det er der selvfølgelig et budskab i til os, publikum.
Hvordan gør man det rigtige?
I det hele taget er der flere budskaber til os – men ikke sådan noget spirituelt hurlumhej – næh, budskabet er at lytte til og se de mennesker, man har med at gøre. Og at forstå, at tro kan manifestere sig på mange måder, ligesom det at gøre det rigtige slet ikke er så ligetil, som man ellers nemt kan forledes til at tro.
Som andre gode film og bøger har filmen et interessant plot, der driver historien fremad – næsten som en krimi, så vi er altså ikke ude i noget langsommeligt føle-føle for midaldrende damer.
Aircondition
Der er aircondition i biografen, så hvorfor du ikke allerede har set den her film, fatter jeg slet ikke!!! Den har fået helt fremragende anmeldelser næsten overalt.
***
Forfilm
Journal 64
Jeg bryder mig ikke om Jussi Adler-Olsen, hvis krimier har alt for mange klamme, bestialske mord for mig, og hvis skrivestil lader mig iskold. Jeg har derfor heller ikke set de tidligere film. Men altså – man er sgu lavet af sten, hvis man ikke synes, at denne teaser (filmen kommer først til oktober) er ret skøn.
Maria by Callas
Jeg er jo ret glad for opera, så denne her film glæder jeg mig til. Maria Callas var virkelig en af de helt store, og hendes stjernestatus åbnede mange menneskers øjne for operaens fortryllelser. Men som det ses af dette korte klip, så havde hun ikke en let gang på jord. Få superstjerner har.
Dommerens valg
Jeg elskede romanen, der er forlæg for denne film, Ian McEwans The Children Act. Og forfilmen tyder på, at filmen også er god. Emma Thompson er i hvert fald det perfekte valg som dommeren. Instruktøren Richard Eyre er nok mest kendt for Notes on a Scandal.
Ordets magt
Den her film er muligvis en klassisk mentor-mentee-fortælling i stil med Educating Rita eller Good Will Hunting baseret på den gode gamle skabelon fra Pygmalion. Men pyt med det, jeg vil godt se den alligevel – racismetemaet er lige et ekstra lag oven på socialgruppe-laget.
***
Néné er fast gæste-blogger på Biograf-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.