VISES TIL CPH PIX

To mennesker elsker hinanden, men historiens skæbnesvangre vingesus har andre planer med dem. Med den kolde krig som historisk bagtæppe må de elskende krydse landegrænser i håbet om at finde hinanden igen. Oscar-vinder Pawlikowski modtog instruktørprisen i Cannes for sin filmhymne til kærligheden.

Pawel Pawlikowskis sort-hvide verden har én gang vundet vores hjerter i Oscar-vinderen ‘Ida’. ‘Cold War’ er endnu et kig tilbage på hans hjemland Polens fortid, men også en karrusel af et kærlighedsdrama. Wiktor er omrejsende antropolog ud i folkemusik, og han turnerer hjemlandet for at bånde traditionerne, før musikken går endegyldigt tabt. I en lille landsby møder han den unge, uslebne diamant Zula, der med sin fandenivoldskhed og fagre skønhed sparker læderstøvlerne væk under ham. Da han sætter sig for at samle et kor, ender hun selvfølgelig i front, og sammen betager de det sovjetbetændte Østeuropa. Men kommunisterne ser propagandamuligheder i dem, og de ender hurtigt som slaver for systemet. De elskende rives fra hinanden i tidens store u-lykkehjul, og de må krydse landegrænser i håbet om at finde hinanden igen. Filmen vises med danske undertekster. Bemærk særarrangement med prisuddeling og efterfest i Grand Teatret.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: