Vogterne

I nogle nyere historiske film har jeg bemærket en trend, som jeg ikke bryder mig om. Kvinderne tildeles roller, replikker og måske endda handlinger, som er ganske usandsynlige, når de ikke lige var Virginia Woolf eller lignende fyrtårne. Jeg finder det forkert og unødvendigt. Der er historiske kvinder nok at fremhæve og masser af kvinder, der ikke fik den berømmelse, de fortjente, for den indsats de gjorde. Man behøver ikke opfinde dem.

Heldigvis ikke her

Det er IKKE tilfældet med denne smukke og meget franske film, der handler om, hvordan civilsamfundet overlevede, mens mændene var i krig. Filmen begynder et år inde i krigen (Første Verdenskrig, 1915). Kvinderne på den gård, som er i handlingens centrum, på de nærliggende gårde og i landsbyen, har overtaget mændenes arbejde og udfører det. Ikke heroisk, nej, de gør det bare, for hvem sku’ ellers?

Sliddet og skønheden ved håndens arbejde

Handlingen skrider overordentlig langsomt frem, og vi følger med i alt det arbejde, der var på en gård for 100 år siden. Filmen finder en helt unik balancegang mellem ærlige billeder af, hvor hårdt og slidsomt et arbejde det var at holde sådan et landbrug kørende, og billeder, der viser skønheden ved håndens arbejde og det tyste landskab i det nordøstlige Frankrig. Det bidrager til de vidunderlige billeder, at scenografien er gennemtænkt ned til den mindste vinduesramme, vandkande og kjole. Men forstå mig ret – det bliver aldrig “kønt”.

Skønt vi ser meget lidt til krigen, hviler den knugende over hvert eneste billede. Og når mændene er hjemme på korte orlover mærker man næsten fysisk deres angst og smerte.

Francine

En rødhåret skønhed

Den underdejlige Iris Bry spiller den dominerende hovedrolle, som tjenestepigen Francine, der kommer til gården for at tjene, selvom de helst ville have haft en mand. Dem var der bare ikke nogen af. Francine er imidlertid særdeles hårdtarbejdende, så de fortryder ikke, at de “lod sig nøje” med en kvinde.

Selve handlingen vil jeg ikke afsløre, bare sige – igen igen – at vi virkelig burde se flere europæiske film, for der bliver lavet så meget godt. Instruktøren Xavier Beauvois har tidligere lavet ‘Om Guder og mænd’, som jeg må indrømme, at jeg ikke har set, men som jeg dog husker at have hørt om.

Et fransk man kan forstå

Når man som jeg forsøger at friske sit gymnasiefranske op, så er denne film overmåde egnet, fordi de taler så relativt lidt i filmen, ikke skynder sig med replikkerne, og ikke taler med dialekt. Perfekt!

***

Forfilm

Alle tre forfilm er til historiske film. Den danske foregår samtidig med Vogterne. De to andre under den kolde krig.

I Krig og Kærlighed

Når der kommer en ny dansk storfilm, ønsker jeg altid, at den må være virkelig god og bringe succes til sine skabere og skuespillere og lille Danmark. Forfilmen her er fin, men man bliver ikke klogere på, om projekt Stor Dansk Film vil lykkes denne gang. Dejligt dog, at der er nye skuespillere i flere bærende roller.

2 minutters stilhed

Vi kan ikke få film nok om, hvad der sker, når staten ønsker at kontrollere borgernes tanker. Denne tyske film ser meget lovende ud. Instruktøren har tidligere instrueret Fritz Bauer – en fjende af staten, der handlede om den tyske stats krampagtige forsøg på at “glemme” uhyrlighederne, der blev begået under 2. Verdenskrig.

Cold War

Pawel Pawlikovskis forrige film Ida, om en novice på jagt efter sin fortid, var også sort/hvid og foregik nogenlunde samtidig med denne, vil jeg tro. Ida var en meget smuk film, og denne ser også ganske lovende ud.

***

Néné er fast gæste-blogger på Biograf-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: