Jeg siger det med det samme, den her film kan ikke bestå Bechdel-testen. Men i det her tilfælde er jeg ligeglad. Fire fantastiske skuespillere bringer denne fuldstændig crazy historie til live, så man må le. Folk dør til højre og venstre, men ikke på Tarantino eller HBO-måden, snarere på gammeldags-Western-måden. Altså: Bang, you’re dead. Videre.
Historien om The Sisters Brothers foregår på vejen mellem Oregon og Californien i 1850’erne midt under guldfeberen. Brødrene Eli (John C. Reilly) og Charlie (Joaquin Phoenix, bedre end nogensinde) er lejemordere, og de er sendt afsted for at finde en ung mand, Hermann (Riz Ahmed), der har noget, mange gerne vil have. Spejderen John (Jake Gyllenhall, også bedre end nogensinde) er rejst i forvejen for at opspore Hermann, så Eli og Charlie bare skal ondulere ham og ikke spilde tid på at finde ham.
Dialogen mellem brødrene og de ting, de siger til folk, de møder undervejs, er simpelthen urkomiske på den ikke falde-på-halen-agtige måde. De taler nærmest, som om de var intellektuelle på USA’s østkyst, selvom de er fattige og uuddannede cowboys. Det har jeg aldrig set på film før, og det er virkelig sjovt.
Instruktøren er franske (det fornægter sig ikke) Jacques Audiard, som er kendt for Smagen af Rust og Ben, som jeg aldrig fik set. Det må jeg nok se at få gjort. Han har også lavet Dheepan, en rørende film om en Sri Lankansk flygtning i Frankrig. Den har jeg set og kan kun anbefale, hvis du skulle falde over den. The Sisters Brothers er ikke en komedie, selvom den ind imellem er utroligt sjov. Man kan godt grine og tænke over livets mening samtidig!
BIOGRAF 