Hvorfor vil jeg så gerne besøge deres herregårde, læse om dem, se tv-serier og film om dem? Er det måske ikke tydeligt, når man ser på britisk politik lige nu, at i hvert fald en del af overklassen virkelig ikke er særlig charmerende? Altså, hvis Eton kan frembringe empatiløse løgnere som Jacob Rees-Mogg og Boris Johnson, så er det da ved Gud ikke noget at beundre eller stræbe efter.
Nå men filmen. Den er fin, jo. Som en Agatha Christie-roman eller five o’clock tea på Claridge’s. Ingen løse ender, subtil humor, overdådige, helt igennem vidunderlige kjoler, genkendelige figurer, godt skuespil. Men havde det ikke været for Maggie Smiths Violet ville filmen have været en hel del kedeligere. Hun er og bliver skøn.
For alle os, der har slubret tv-serien, for alle, der har en svaghed for den britiske landadel, så er det en fin film, der afrunder tv-serien, men den går ikke over i filmhistorien.