🆕 UGENS PREMIEREFILM: Søstrene Katrine og Karoline var tætte som børn, men voksenlivet er en lidt anden historie. Karoline lever i et forgældet forhold til den arbejdsløse DJ Ronny, mens Katrine har sit på det tørre i forholdet til den succesfulde bygmester Markus. Da Karoline ved et uheld bliver gravid, udklækker den barnløse (og skrukke) Katrine en plan: Katrine indfrier søsterens gæld – og får Karolines baby som tak for hjælpen. ’Lykkelige omstændigheder’ er Anders W. Berthelsens (veloplagte) debut som instruktør – med manus af Kim Fupz Aakeson og Sofie Torp, Esben Smed, Roberta Reichhardt og Joachim Fjelstrup i hovedrollerne. Se filmen i bl.a. @grandteatret.