🇪🇸 MÅNEDENS FILM: Årets spanske Oscar-kandidat er ikke kun en varm fortælling fra et udfordret landsted, men også et på én gang personligt og ømt portræt af Solé-familien fra Alcarràs i Catalonien. Hver sommer samles de omkring årets ferskenplukning, men denne sommer kan blive den sidste. Landejeren har nye planer for området, og ferskentræerne skal vige pladsen for solcellepaneler. Det skaber splid i den ellers stærkt sammensvejsede familie. Og fremtidsudsigterne er dystre, for familiens skøde er aldrig underskrevet, men er gået i arv mundtligt – helt tilbage fra borgerkrigens tid. Filmen vandt Guldbjørnen i Berlin. NB: Til visningen på Catalan Film Festival 6/11 vises filmen med engelske undertekster i @grandteatret. Se FERSKENLUNDEN I CATALONIEN i alle gode, danske biografer fra den 10. november. [PR]

