UGENS KLASSIKER
I morgen eftermiddag vises i Cinemateket en dansk filmklassiker, som – ganske vis indirekte, men alligevel – fik indflydelse på tilblivelsen af et af hovedværkerne i den amerikanske beatlitteratur, nemlig William S. Burroughs’ gennembrudsroman, “Naked Lunch” (1959). Titlen på den danske film er “Bundfald”, for instruktionen står Palle Kjærulff-Schmidt og Robert Saaskin, og temaet i den noir-prægede og socialt bevidste ‘problemfilm’ er det miljø af trækkerdrenge og homoseksuelle, som i sidste halvdel af 1950’erne fandtes omkring Rådhuspladsen i København.
Hvordan hænger det nu sammen? Jo, den 29. juli 1957 ankom Burroughs til København for at besøge sin ungdomsven, Kells Elvins, som havde indledt et forhold til den unge danske skuespillerinde Mimi Heinrich. Burroughs boede på det tidspunkt i Tanger i Marokko og arbejdede på det manuskript, der skulle blive “Naked Lunch”, men manglede inspiration til en location i bogen, som han kaldte “Freeland”. Det håbede han at kunne finde i Danmark, men allerede efter kort tid i landet var han tæt på at opgive og rejse tilbage til Tanger, fordi den skandinaviske velfærdsmodel forekom ham så vederstyggelig i al sin renskurede ordentlighed, at han knap nok kunne holde ud at være her. Men så – den 23. august – var der premiere på “Bundfald”, og nogen må have inviteret den amerikanske forfatter i biografen, for allerede dagen efter skrev han et begejstret brev til vennen Allen Ginsberg, hvor han gav udtryk for sin tilfredshed med, at den danske film, i modsætning normen i Hollywood, fremstillede de homoseksuelle karakterer i et positivt lys og lagde afstand til episoder med dét, man senere har kaldt gay-bashing: “The queers are represented very sympathetically,” skrev han, “and the robbers finally apprehended by great beefy Nordic detectives …”
Handlingen i “Bundfald” består kort fortalt i, at en ung og troskyldig jyde, Anton (Ib Mossin), umiddelbart efter sin ankomst til hovedstaden bliver kapret af et par småforbrydere, Kaj og Egon (Bent Christensen og Preben Kaas), som har brug for lokkemad til deres beskidte gesjæft: at lokke ældre homoseksuelle mænd i baghold for derefter at afpresse dem for penge mod ikke at afsløre, at de har involveret sig med en mindreårig. Filmen udspiller sig således i en dansk pendant til det miljø, som Burroughs kendte særdeles indgående og havde skrevet om i sin egen debutroman “Junky” (1953). Og amerikaneren bed mærke i, at de to danske instruktører ikke forfaldt til at udpensle de sædvanlige stereotype forestillinger om bøsser mere, end tilfældet var, og at de heller ikke stillede sig direkte fordømmende i forhold til deres seksualitet og livsstil.
Efter at have set “Bundfald” mildnedes Burroughs’ syn på danskerne, og filmen bidrog tilsyneladende til, at han besluttede at blive lidt længere i landet. Og blot fire dage efter premieren sendte han endnu et brev til Ginsberg, hvor han nu var nærmest overstrømmende begejstret for den inspiration, han hentede i Danmark: “This novel is now taking shape faster than I can write it down. I made no mistake to come here. Only Scandinavia could have catalysed the Great Work, and no other place could be the background.”
Tak til holdet bag “Bundfald”, der vises i Cinemateket i København, tirsdag klokken 16:30.
Nordisk Film har desværre blokeret traileren (en gratis reklame!) på YouTube:
BIOGRAF 