Den polske pige, Anna, har mistet begge sine forældre under Anden Verdenskrig og er vokset op i et katolsk kloster. I 1961 forbereder hun sig på at aflægge nonneløftet og opsøger sin sidste nulevende slægtning, sin tante Wanda. Tanten vender op og ned på den unge Idas liv, da hun indvier hende i familiens tragiske historie. Pawel Pawlikowskis blændende værk kaster et frisk og fordomsfrit blik på religiøse spændinger i efterkrigsårene og fortæller en gribende historie, hvis stærke billedside og tavse udtryk betoner en dybfølt sorg og vrede. Ida er en dansk co-produktion og er, foruden den prestigefyldte Oscar, belønnet med en BAFTA Award, fem European Film Awards samt den internationale kritikerpris på Toronto International Film Festival.