Jeg ved lidt mere om opera end en almindelig dansk fru Jensen, men så heller ikke mere. Til gengæld havde jeg en operakyndig veninde med i biografen. Og et par dage senere talte jeg med en person, der har arbejdet professionelt med klassisk musik i en mindre menneskealder. Det var en lettelse for mig, at de begge to havde nogle af de samme følelser om filmen, som jeg havde.
Først og fremmest var det virkelig fascinerende at se alle de gamle klip, hvor man virkelig forstår, hvilken superstjerne Callas var. Uanset hvor hun gik, havde hun en hale af journalister, fotografer og fans efter sig. Og hver eneste tone hun sang blev udsat for intens granskning – og kritik.
Som minutterne gik, opdagede jeg, at jeg sad og ventede på en eller anden form for voice-over – eller på klip med folk, der fortalte om hende og om deres oplevelser med hende. Men der er kun ét af den type klip – og det er i filmens begyndelse. Ellers er det, fandt jeg langsomt ud af, hende selv der fortæller – samt selvfølgelig alle de filmklip, hvor hun går eller kommer fra/til et teater, prøver at vifte fotografer væk eller – ikke mindst – synger på scenen. Indtil det for alvor gik op for mig – altså, at det var et helt bevidst greb fra instruktørens side – var jeg lidt irriteret. Men så hjalp det – for det var jo virkelig et interessant greb. Forestillingen om den objektive fortælling om en kunstners liv er jo kun en forestilling. Det udvalg af personer, der udtaler sig, er jo altid resultat af en udvælgelsesproces, som vi som seere ikke har indsigt i.
Jeg endte derfor med at synes, det var en ret god film. Og to ting er helt tydelige. Den ene er, at for at blive superstjerne af den kaliber skal man øve sig. Og øve sig og øve sig og øve sig med alle de afsavn det medfører. Hvis man skal tale om en X-Factor, så bliver den kun interessant efter de 10.000 timer, eller hvor meget det nu er. Den anden, at prisen for at være superstjerne er tårnhøj – ikke en pris jeg på nogen måde kunne tænke mig at betale eller ønske for fx mine børn.
***
Néné er fast gæste-blogger på Biograf-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.