Da jeg hørte, at Lykke-Per var på vej som film, gjorde jeg lemminge-agtigt som så mange andre: jeg skyndte mig at læse bogen, som jeg vist nok engang begyndte på i mine unge dage, men som jeg sikkert fandt langtrukken og kedelig og helt sikkert aldrig læste færdig. Men jeg er meget glad for, at jeg gjorde det denne gang, for det er en ganske fantastisk roman, der har meget at sige nutiden. Så meget, at man om nogle af replikkerne i filmen nemt kunne sige, at man lagde fortiden noget nutid i munden – hvis det ikke var fordi, Paludan rent faktisk skrev sådan i 1918.
Bille August
Jeg har det generelt lidt tungt med Bille August, men denne er han sluppet ret godt fra, synes jeg. Den første halvdel af filmen er dog langt bedre end den anden. De to unge hovedrolleindehavere, Esben Smed og Katrine Greis-Rosenthal spiller smukt og nuanceret og forfalder ikke på et eneste tidspunkt til det overspil, som ofte martrer danske film. Og så gnistrer Ole Lemmeke i en birolle. Dejligt at se ham igen.
Valg og fravalg
Filmen er blevet anmeldt og omtalt her og der og alle vegne, så jeg vil ikke kloge mig alt for meget. Men blot begrunde, hvorfor jeg finder første del bedre end anden del – det var i en vis udstrækning omvendt for mig med romanen. Der er foretaget markante fravalg i filmens første halvdel, og jeg forstod dem alle og bifaldt dem. I anden del blev jeg gentagne gange overrasket over Augusts valg, og nogle af dem er jeg meget skeptisk over for. Fx synes jeg, at det er mærkeligt, at vi ikke får at vide, at Per omhyggeligt betaler lånet tilbage til far Salomon, og at vi ikke hører, hvad der skete for Jakobe nede i Schweiz. Ja faktisk lader filmen os tro noget andet, end hvad der sker i bogen.
I hovedtræk er det dog en ret god film, selvom den er lang.
Forfilm
Hjertelandet
Den her film er optaget over 10 år og handler om danske mænd og deres thailandske hustruer. Den ser vildt spændende ud, og instruktøren Janus Metz slap jo ganske godt fra sin forrige film, Armadillo.
The Wife
Den her er det svært at dømme ud fra forfilmen. Den kan nemt vise sig at være irriterende på den der helt særlige amerikanske måde, men måske er den god? Vi får se.
Den tid på året
En julefilm – eller man sku måske snarere sige en film om julen – af Paprika Steen. Den kunne jo godt gå hen og blive ret sjov. Eller ret tåkrummende. Eller begge dele…
***
Néné er fast gæste-blogger på Biograf-bloggen og blogger desuden på sin egen blog her.
BIOGRAF 