Leave No Trace

SE FILMEN PÅ CPH PIX

Debra Granik, der stod bag Bodilvinderen ‘Winter’s Bone’, vender tilbage med en lige så stilfærdigt stærk og uafrystelig skildring af white poor America i ‘Leave No Trace’. Enkemanden og krigsveteranen Will lever i skjul for myndigheder og alle andre med sin teenagedatter Thomasin i en lille nationalpark udenfor Portland, hvor de samler regnvand, plukker svampe og forsøger at gøre sig så usynlige som muligt. Han skyer i sin posttraumatiske stress omverden, mens hun længes efter den. På overfladen et enkelt dilemma, men i Graniks sikre hånd får det en følelsesmæssig dybde og oprigtighed, der vokser på os hele vejen. Will og Tom spilles fremragende af Ben Foster og 17-årige Thomasin McKenzie, og billederne er magiske. Filmen er ikke i dansk distribution, så fang den her.

TRAILER:

SOUNDTRACK:

Skriv en kommentar