Jeg tog min 17-årige med ind til den her. Det forekom passende. Han sagde bagefter, at det var første gang, han for alvor forstod den angst og bekymring, der er den konstante følgesvend for forældre og bagsiden af mønten, hvor kærlighed og stolthed er forsiden.

Et sort hul, der skal fyldes

Drengen Nic beskriver, hvad der driver ham til at tage stoffer. “It’s this big black void that only drugs can fill”. Det siger samtidig meget om, hvorfor de utallige afvænningskure, hans forældre sender ham på, ikke virker.

I modsætning til de fleste andre film om dette emne – hver generation har mindst én – så ser vi det meste af handlingen fra farens synspunkt. Vi ser ham vandre op og ned ad gulvet, ser ham vride og vende sig i søvnløse nætter, ser ham stirre på telefonen og fare sammen, når den så endelig ringer. Vi oplever, hvordan han gør det, man gør, når man er journalist – han researcher og researcher om methamphetamine og stoffer og virkning og behandling, og det fører ham nærmest ingen vegne, fordi han ikke kan reparere det sorte hul, hans søn har i hjertet.

Stor kærlighed – stor sorg

Vi ser, at også forældre, der virkelig elsker deres børn og sætter dem før alt andet, opdrager dem godt og giver dem gode værdier og endda er ved muffen, alligevel må spille fallit, når først barnet er sunket ned i meth-hullet. Misbrugs-statistikkerne i USA siger alt om, at stofafhængighed ikke kun rammer “tabere”.

Far og søn elsker hinanden højt og har en ganske særlig tæt forbindelse, hvilket nok er medvirkende til, at faren nærmest får sat sit øvrige liv med kone og to mindre børn på stand-by, da hans ældste søn bliver misbruger. De har et mantra, de siger til hinanden, når de skal skilles: “Everything” – der er deres hemmelige forkortelse for “I love you more than everything”. Det er både smukt og sørgeligt, for det understreger, at afhængighed ikke kan kureres med kærlighed.

Manipulation

Vi ser også adskillige eksempler på, hvordan en narkoman – og særligt da en intelligent og velformuleret en af slagsen – kan manipulere folk omkring sig, fordi stoftrangen får lov til at overtage deres personlighed. Nærmest som en alien – selvom Nic siger “this is me, this is who I am”, så er det jo ikke rigtigt – det er ikke den, han er.

Sand historie

Vi ved heldigvis, at den rigtige Nic nu har været stoffri i mange år, og at han og hans far rejser verden rundt og fortæller om de oplevelser, filmen er baseret på. Men vi (og de) ved også, at han kan ryge i igen, for risikoen forsvinder aldrig. Vi krydser fingre for dem og for alle dem derude, der kæmper med afhængighed. Imens kaster jeg et kærligt blik på mine sønner og priser mig lykkelig.

Timothée Chalamet

Og fik jeg sagt, at Timothée Chalamet igen spiller helt forrygende. Sidst jeg så ham var i Call Me by Your Name og i Lady Bird. Et ret genialt træk i en generelt fremragende casting er, at André Royo spiller Nics sponsor (i NA). André Royo vil mange huske som narkomanen Bubbles i The Wire.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: