Fattigdom ødelægger mennesker
Nogle mennesker bliver moralsk ødelagte, nogle er i stand til at bevare en kerne af værdighed, empati og medmenneskelighed. Er det genetik? Deres opvækst? Begge dele? I filmen er mange af karaktererne flygtet fra Afrika og forskellige lande i Mellemøsten til Beirut i Libanon. Når disse mennesker er villige til at risikere alt for at kunne leve en ussel, ussel tilværelse som ‘non-entities’ i Beirut, hvad kommer de så ikke fra?
Et godt menneske
Jeg ville gerne have været et godt menneske, siger Zain, men Gud giver mig ikke lov. Selvom man kæmper og kæmper og kæmper, så nytter det intet, hvis man er vokset op et sted, hvor der ikke er en fungerende stat til at tage hånd om borgere, der ikke kan tage hånd om sig selv.
Zain
Er både navnet på hovedpersonen og på hovedrolleindehaveren i denne helt igennem utrolige, rørende og nødvendige libanesiske film, der helt fortjent vandt juryens pris i Cannes. Herunder ses Zains reaktion på det stående bifald han og instruktøren Nadine Labaki fik. I lighed med filmen selv, bringer det tårerne frem.
En blev reddet, millioner blev ikke
Zain bor nu i Norge og er i gang med at indhente sin manglende skolegang. Det glæder mig mere, end jeg kan sige. Men hvad med alle dem, der lever som ham? Eller dem som har fået krig som en ekstra bonus? Vi lader dem i stikken med vores manglende klimaindsats og vores hovedet-i-busken migrationspolitik. Det er det, det lykkes Nadine Labaki at sige så højt og tydeligt. Desværre tror jeg bare ikke, Inger & Co. ser den slags film. Men du kan se den!
Hvordan Labaki fandt Zain