Du har set traileren, måske har du endda set filmen. Og du har i hvert fald hørt, at anmelderne er usædvanligt enige om, at det er en fantastisk film.
Så jeg kan ikke bringe så meget nyt til torvs, for jeg er ganske enig. Det er en film uden dikkedarer, uden smarte tricks, uden fancy musik, etc. Det er klassisk, psykologisk filmdrama skåret helt ind til benet, og Trine Dyrholm er smuk, magtsyg, skrøbelig, intens og fraværende – alt sammen på én gang.
Magten
Misbrug af magt er selvsagt et centralt tema i en film, hvor en smuk og magtfuld kvinde har sex med en mindreårig, fordi hun kan og måske keder sig en lillebitte smule. Og er smigret… Det er uskønt, også selvom en af sexscenerne er noget af det flotteste, jeg har set i dansk film. Eller måske netop derfor – noget kan godt være æstetisk smukt, men samtidig moralskt råddent.
Løgnen
Et andet nøgletema i filmen er løgnen. Løgnen, som man stikker for at beskytte sig selv. Filmen viser, hvordan løgnen vokser og overtrumfer de gode intentioner og tager magten, ikke bare fra løgneren, men fra alle involverede. Jeg blev trist langt ind i hjertet.